Refusionen ændrer sig i 2026: sådan tjekker du din ladeaftale, før den bliver dyr

Hvis du har valgt ladeudbyder ud fra refusion, så er du ikke alene. Jeg ser det hele tiden: Folk har regnet sig frem til en lav pris pr. kWh, og så føles det som en lille sejr hver gang bilen lader hjemme. Problemet er bare, at rammerne omkring elafgift og lade-refusion ændrer sig fra 1. januar 2026, og så kan den “billige” løsning pludselig være en dyr vane.

Her får du en neutral gennemgang af, hvad der typisk ændrer sig, hvad det betyder for din pris pr. kWh, og hvordan du laver en lille aftale-audit hjemme ved køkkenbordet. Jeg giver også tre regneeksempler, du kan kopiere, uden at være revisor.

Disclaimer: Afgifter, satser og udbydervilkår kan ændre sig. Brug eksemplerne som illustration, og tjek altid din kontrakt og officielle kilder (fx Skat og din udbyders vilkår) før du beslutter noget.

Hvad “lade-refusion” egentlig har været (og hvorfor det har været så populært)

Lade-refusion i DK har i praksis været en måde at få en del af elafgiften tilbage, når du lader elbil hjemme via en ordning hos en ladeoperatør. Operatøren måler dit forbrug til opladning (typisk via ladeboksen), og udbetaler en refusion pr. kWh efter deres model.

Det har været populært af tre grunde:

• Det har gjort hjemmeopladning markant billigere pr. kWh i mange tilfælde.
• Det har været nemt: udbyderen klarer måling, afregning og udbetaling.
• Det har været et enkelt beslutningskriterie, når man sammenlignede abonnementer.

Som diagnosetekniker kan jeg godt lide, når et system er målbart og gennemskueligt. Refusion har ofte føltes sådan. Men det har også været lidt som at tro, at en fejlkode er en facitliste: Den peger et sted hen, men den fortæller ikke hele historien.

Tidslinje: hvad du typisk har haft i 2025, og hvad du skal forvente fra 1. januar 2026

De fleste elbilister har i 2025 haft en model, hvor refusionen har været en tydelig linje i regnestykket. Fra 1. januar 2026 er pointen, at den økonomiske fordel ved refusion kan blive mindre, ændre form eller forsvinde, afhængigt af den endelige lovgivning og hvordan udbyderne tilpasser deres produkter.

Det betyder ikke automatisk, at alle aftaler bliver dårlige. Det betyder, at du skal stoppe med at antage, at “refusion = billigst”.

Mit råd: Betragt 2025 som sidste hele år, hvor du kan optimere med ro i maven. Brug efteråret 2025 på at gennemgå aftalen, så du ikke står 2. januar 2026 og betaler for en fordel, du ikke længere får.

Hvis du i forvejen følger med i elbiløkonomi og ladning, så ligger det her emne naturligt i samme skuffe som vores indhold om opladning. Det handler i bund og grund om at kende sit setup og sine priser.

Hvad betyder ændringen for din pris pr. kWh hjemme?

Din reelle pris pr. kWh hjemme er ikke bare elprisen fra appen. Den består typisk af:

• Spotpris (eller fastpris, hvis du har fast aftale).
• Transport og nettariffer (varierer over døgnet for mange).
• Afgifter og moms.
• Udbyderens abonnement og evt. servicegebyrer.
• Minus refusion (hvis den findes i din model).

Og så er der den klassiske detalje, folk overser: ladeeffektivitet. Hvis din bil tager 10 kWh “i batteriet”, kan den godt have trukket 10,5-11,5 kWh fra nettet afhængigt af temperatur, ladehastighed og bilens ombordlader. Det er ikke snyd. Det er fysik og varme.

DK1 vs DK2: betyder det noget?

Ja, det kan det. DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark) kan have forskellige spotpriser, og nettarifferne kan også variere efter netselskab. Hvis refusionen bliver mindre eller forsvinder, fylder de regionale forskelle relativt mere i dit regnestykke.

Praktisk konsekvens: To naboer med samme bil og samme ladeboks kan ende med forskellig totalpris pr. kWh, hvis de bor i hver sin landsdel, eller bare har forskellige netselskaber og tariff-modeller.

Tre regneeksempler du kan bruge (lav, medium, høj kørsel)

Jeg holder dem simple. Du kan udskifte tallene med dine egne. Jeg bruger “samlet elpris” som en gennemsnitspris inkl. transport/afgifter/moms, fordi det er den, der rammer din bankkonto.

Antagelser i eksemplerne:

• Samlet elpris: 2,25 kr./kWh (eksempel, varierer meget).
• Forbrug i elbil: 18 kWh/100 km (realistisk for mange i DK).
• Ladeeffektivitet: 90% (dvs. du køber ca. 11% ekstra kWh fra nettet).
• Abonnement: 79 kr./md (eksempel).
• Refusion i 2025: 0,90 kr./kWh (eksempel).
• Refusion i 2026: 0,00 kr./kWh (scenarie for at vise følsomhed).

Sådan regner du kWh købt fra nettet: kWh i bilen / 0,90.

1) Lav kørsel: 8.000 km/år

Årligt forbrug i bilen: 8.000 km x 18 kWh/100 km = 1.440 kWh.

Købt fra nettet: 1.440 / 0,90 = ca. 1.600 kWh.

2025 med refusion (eksempel):
El: 1.600 x 2,25 = 3.600 kr.
Refusion: 1.600 x 0,90 = 1.440 kr.
Abonnement: 12 x 79 = 948 kr.
Netto: 3.600 – 1.440 + 948 = 3.108 kr./år

2026 uden refusion (scenarie):
El: 3.600 kr.
Abonnement: 948 kr.
Netto: 4.548 kr./år

Ved lav kørsel bliver abonnementet hurtigt en stor del af regningen. Det er her, mange opdager, at de betaler for “muligheden” for refusion.

2) Medium kørsel: 15.000 km/år

Årligt forbrug i bilen: 15.000 x 18/100 = 2.700 kWh.

Købt fra nettet: 2.700 / 0,90 = ca. 3.000 kWh.

2025 med refusion (eksempel):
El: 3.000 x 2,25 = 6.750 kr.
Refusion: 3.000 x 0,90 = 2.700 kr.
Abonnement: 948 kr.
Netto: 6.750 – 2.700 + 948 = 4.998 kr./år

2026 uden refusion (scenarie):
El: 6.750 kr.
Abonnement: 948 kr.
Netto: 7.698 kr./år

3) Høj kørsel: 30.000 km/år

Årligt forbrug i bilen: 30.000 x 18/100 = 5.400 kWh.

Købt fra nettet: 5.400 / 0,90 = ca. 6.000 kWh.

2025 med refusion (eksempel):
El: 6.000 x 2,25 = 13.500 kr.
Refusion: 6.000 x 0,90 = 5.400 kr.
Abonnement: 948 kr.
Netto: 13.500 – 5.400 + 948 = 9.048 kr./år

2026 uden refusion (scenarie):
El: 13.500 kr.
Abonnement: 948 kr.
Netto: 14.448 kr./år

Ved høj kørsel er refusion historisk set blevet en stor post. Hvis den fordel reduceres, bliver det endnu vigtigere at styre opladning efter billige timer, og at du ikke betaler for et abonnement, der ikke giver værdi.

Hvem bliver typisk mest ramt (og hvem slipper billigt)?

Det her er ikke en dom. Det er bare mønstre jeg ser, når folk regner på deres setup.

Du mærker det mest, hvis:

• Du kører mange km om året og lader næsten alt hjemme.
• Du har et abonnement, hvor refusion er hovedargumentet.
• Du har en bil der ofte lader ineffektivt (mange korte sessioner, koldt garagegulv, høj ladeeffekt unødigt).
• Du bor et sted med høje nettariffer i spidsbelastning, og du lader “når du lige kommer hjem”.

Du slipper ofte lettere, hvis:

• Du lader fleksibelt om natten og kan styre efter pris.
• Du har lavt årligt kørselsbehov.
• Du har solceller og lader meget på egen produktion (men husk: din alternative omkostning er, hvad du kunne have solgt strømmen for).

Hvis du er pendler og din bil er en ren “køremaskine”, så er dit mønster ret forudsigeligt. Det gør det faktisk lettere at regne på. Vi har i øvrigt et tag om pendlerkørsel, fordi økonomi og rutiner hænger tættere sammen, end folk tror.

Gennemgå din ladeaftale: min 10-punkts tjekliste

Her er den del, jeg selv ville gøre en tirsdag aften i garagen, når der endelig er ro. Print den, eller tag den som noter.

• 1. Hvad betaler du pr. måned? Ikke bare “fra 79 kr.”, men din faktiske pris inkl. servicepakker.
• 2. Hvad er bindingen? 6, 12 eller 24 måneder gør en stor forskel, hvis markedet ændrer sig.
• 3. Opsigelsesvarsel: 1 måned? Løbende måned + 30 dage? Skriv datoen i kalenderen.
• 4. Hvad sker der med ladeboksen ved opsigelse? Skal den returneres? Købes fri? Bliver den “låst” til udbyderen?
• 5. Refusionsmodel: Fast sats pr. kWh, eller variabel? Udbetales den bagud? Er der loft?
• 6. Krav til elmåler eller installation: Nogle ordninger kræver bestemte målere eller dokumentation.
• 7. Fejlscenarier: Hvad hvis boksen mister forbindelse? Får du stadig refusion, eller bliver sessioner kasseret?
• 8. Pris på support og udkald: Er det inkluderet, eller kommer der gebyr ved fejlmelding?
• 9. Smart charging: Kan du tidsstyre efter elpris, eller betaler du for en app du aldrig bruger?
• 10. Egen data: Kan du eksportere ladehistorik (kWh pr. session)? Det er guld, når du skal sammenligne.

Hvis du generelt er til systematik, så ligger det meget tæt på den måde, jeg arbejder med fejlfinding: Start med fakta, ikke mavefornemmelse. Det er samme logik som i diagnose og OBD, bare med kroner og kontraktvilkår i stedet for volt og CAN-bus.

Binding, opsigelse og de små gebyrer der driller

Det er sjældent selve kWh-prisen, der vælter læsset. Det er “det andet”:

• Administrationsgebyrer pr. måned.
• Gebyr ved flytning af abonnement til ny adresse.
• Betaling for at få boksen låst op til anden udbyder.
• Serviceaftale du ikke vidste, du havde sagt ja til.

Min erfaring fra værkstedet: Folk læser ofte kontrakter, som de læser fejlkoder. De ser én linje og tænker “fint”. Men det er vilkårene i fodnoten, der bestemmer, om du står med en dyr overraskelse.

Beslutningsframework: hvornår giver et ladeabonnement stadig mening i 2026?

Her er min simple model. Den er ikke smart. Den virker.

Trin 1: Hvad er din “abonnement-pris” pr. kWh?

Tag din månedlige betaling og del med dine kWh pr. måned (købt fra nettet til bilen).

Eksempel: 79 kr./md og 250 kWh/md = 0,32 kr./kWh bare i abonnement.

Hvis refusionen forsvinder, skal abonnementet give værdi på andre måder: bedre smart charging, bedre driftssikkerhed, service, eller en samlet løsning du gider.

Trin 2: Kan du få samme funktioner uden abonnement?

Nogle ladebokse kan køre fint uden månedlig betaling, især hvis du er ligeglad med integrationer. Andre kræver en cloud-løsning for at logge forbrug og styre ladning. Det er her, du skal være ærlig: Bruger du funktionerne, eller betaler du for en app, du kun åbner, når noget er gået galt?

Trin 3: Hvad er din plan B, hvis du skifter?

Plan B kan være:

• Beholde boksen og skifte til en billigere aftale.
• Købe boksen fri og køre uden abonnement.
• Skifte til en anden operatør med bedre vilkår.

Her er der ikke ét rigtigt svar. Jeg synes bare, du skal kende dine muligheder, før du rammer “forny”.

Alternativer: leje vs. køb af ladeboks (og sådan sammenligner du totaløkonomi)

Leje kan være fint, især hvis du vil have en “det skal bare virke”-løsning og ikke gider ejerskab. Køb kan være stærkt, hvis du vil have kontrol og frihed. Men sammenlign over 24-36 måneder, ikke over én måned.

En enkel måde at gøre det på:

1. Regn alle faste omkostninger sammen for 36 måneder (abonnement, service, evt. leje).
2. Læg engangsomkostninger ind (installation, køb af boks, frikøb).
3. Divider med forventede kWh over perioden.

Så får du en “fast omkostning pr. kWh” oven i din elpris. Det tal er meget nemmere at sammenligne mellem løsninger.

Hvis du godt kan lide at sammenligne budget og premium-løsninger uden at blive snydt af glittet marketing, så passer tankegangen meget godt med vores vinkel på budget vs. premium. Det handler sjældent om “bedst”. Det handler om “bedst for dit brug”.

Mail-skabelon: spørgsmål du kan sende til din udbyder før du beslutter dig

Du må gerne være kedelig her. Korte spørgsmål giver korte svar. Kopiér og tilpas:

Emne: Vilkår for refusion og abonnement fra 1/1-2026

Hej [udbyder]
Jeg har i dag en aftale med [aftalenavn] og ladeboks [model/serienr. hvis du har]. Jeg vil gerne have skriftligt bekræftet følgende:

• Hvordan refusion/afregning ændrer sig pr. 1/1-2026 for min aftale.
• Hvad min månedlige pris bliver fra 1/1-2026 (inkl. alle gebyrer).
• Om der er binding, og hvad opsigelsesvarslet er pr. dags dato.
• Hvad der sker med ladeboksen ved opsigelse (returnering, frikøb, oplåsning).
• Om jeg kan fortsætte med at bruge boksen uden abonnement, og hvilke funktioner der i så fald bortfalder.

På forhånd tak.
Venlig hilsen
[Navn]

Hvad ville jeg selv gøre først?

Jeg ville gøre tre ting i den her rækkefølge:

1. Find sidste 3-6 måneders ladehistorik og regn mit reelle kWh-forbrug ud.
2. Regn abonnementets “pris pr. kWh” ud, så jeg ved hvad jeg betaler for.
3. Sende mailen til udbyderen og få vilkår på skrift.

Så kan du tage en beslutning på data, ikke på fornemmelse. Og ja, det er lige så kedeligt, som det lyder. Men det er også sådan, man undgår at skifte dele på må og få. Både i bilen og i økonomien.

En sidste praktisk note: pas på med at blande privatøkonomi og elbil-myter

Jeg hører ofte sætningen: “Jeg lader jo næsten gratis, fordi jeg får refusion.” Det er sjældent sandt, hvis man regner hele regnestykket med. Og når rammerne ændrer sig i 2026, bliver det endnu mere tydeligt.

Hold det simpelt: Hvad koster 1 kWh hjemme for dig, alt inkl.? Hvis du kan svare på det, så kan du også vælge den rigtige aftale, uanset hvordan markedet drejer.