Vinterluk din motorcykel uden drama: 45 minutter nu, 20 minutter til foråret

Motorcykel vinterklargøring tjekliste: hvorfor det altid er batteriet (næsten)

Jeg har efterhånden set den samme film mange gange: Solen kigger frem i marts, du finder hjelmen frem, drejer nøglen… og får enten et træt “klak” eller en starter der lyder som en blender med lavt blodsukker. 8 ud af 10 gange handler det om et 12 V-batteri, der har stået og selvafladet, eller som er blevet tappet af en lille forbruger. Og de sidste 2 gange er det typisk gammel benzin, korrosion i en kontakt, eller bremser der har sat sig.

Den gode nyhed: Motorcykel vinterklargøring i Danmark behøver ikke være et weekendprojekt med tandbørste og zen-musik. Hvis du gør de rigtige ting i den rigtige rækkefølge, kan du lukke sæsonen på 45 minutter og starte op igen på 20 minutter. Her får du min praktiske tjekliste, plus et par “hvis/så”-valg alt efter om den står i garage, carport eller skur.

Vinterlukning på 45 minutter: min tjekliste i rigtig rækkefølge

Jeg går efter to ting: Stop korrosion og stop langsom afladning. Alt andet er bonus. Her er rækkefølgen, så du ikke spilder tid på pynt, før de vigtige ting er på plads.

1. Vask, tør og få væk med salt
2. Brændstof: fuld tank og evt. stabilisator
3. Batteri: vedligeholdslader eller afkobling
4. Kæde og bevægelige dele: rens og smør
5. Dæktryk og aflastning
6. Opbevaring: fugtstyring og afdækning

Vask og tørring: sådan minimerer du salt, rust og kedelige stik

Salt er ikke bare “lidt snavs”. Det er kemi, der arbejder overtid på alt metal, og som elsker at gemme sig i samlinger. Hvis du kun gør én ting, så fjern salt og tør efter.

Sådan gør jeg i praksis

• Skyl først koldt vand for at få salt og sand af.
• Vask med MC-shampoo eller mild bilshampoo. Undgå stærk affedtning på lejer og kæde.
• Pas på højtryksrenser tæt på lejer, kæde, bremsekalibre og elektriske stik. Hold afstand.
• Tør efter med microfiber og giv den 10-15 minutter, hvor den kan dampe af.

Har du lyst til at nørde det lidt, så kig især på områder ved fodhvilere, bagdæmper, svingarm og omkring kædeskærm. Det er klassiske salt-lommer.

Hvis du alligevel er i vaskemode, så er det samme tankegang som ved bil: salt og fugt giver trælse overraskelser. Vi skriver ofte om den slags i gør det selv-vedligehold, fordi det er dér mange fejl starter.

Batteri: vedligeholdslader, frakobling og de fejl folk misforstår

Et MC-batteri er lille. Og det har ikke meget buffer til kulde og selvafladning. Kulde sænker den kemiske reaktion, så batteriet føles svagere. Samtidig kan selv en lille forbruger (alarm, tracker, USB-udtag) stille og roligt tømme det.

Hvad jeg ville gøre først (uden at købe noget)

• Mål hvilespænding på batteriet med multimeter efter en køretur og et par timers hvile.
• Er den under ca. 12,5 V, så er det et tegn på lav opladningstilstand.
• Er den under ca. 12,2 V, så er du i risikozonen for startproblemer efter lidt kulde.

Det er ikke en laboratorietest, men det er nok til at træffe en fornuftig beslutning. På værkstedet kigger vi også på belastningstest, men du kan komme langt med spænding og sund fornuft.

Vedligeholdslader: den nemme løsning

Hvis du har strøm i garagen, er en vedligeholdslader (smart charger) det mest problemfrie. Den holder batteriet omkring fuld opladning uden at overkoge det. Sæt den på et pænt batterikabel med quick-connect, så du ikke skal af og på med klemmer hver gang.

• Til bly/AGM: de fleste ladere har et program der passer.
• Til lithium (LiFePO4): brug lader, der eksplicit understøtter lithium. Ikke alle gør.

Ingen strøm i skuret? Så afkobler du rigtigt

Står den uden adgang til strøm, har du to valg: Tag batteriet ind i et frostfrit rum, eller afkobling på cyklen. Jeg foretrækker at tage det ind, hvis det er nemt. Det giver også en chance for at opdage begyndende dårligdom, før foråret kommer.

• Afkobling: start med minus (-) og derefter plus (+). Tilslut modsat.
• Opbevar batteriet tørt og frostfrit. 10-20 grader er fint.
• Toplad hver 4-8 uge, afhængigt af batteritype og producentens råd.

En klassiker: Folk tror en fejlkode eller en advarselslampe er facit. Det er det sjældent. Det samme gælder batteri: “Den kan godt lyse” betyder ikke “den kan starte”. Hvis du er typen der elsker målinger, så har vi også en guide til parasitstrøm på biler, og metoden er faktisk den samme tankegang: at måle før man gætter.

Brændstof og motor: fuld tank, stabilisator og hvad der giver mening

Brændstof bliver gammelt. Det gælder især E5/E10 benzin, hvor ethanol kan trække fugt. Resultatet kan være dårlig tomgang, svær start og i værste fald belægninger i dyser og karburator.

Fuld tank: ja, ofte

En fuld tank reducerer luftvolumen, og dermed kondens. Det er en simpel og effektiv ting, især hvis cyklen står i et miljø med temperaturskift.

Brændstofstabilisator: hvornår jeg bruger det

• Karburator: jeg bruger det oftere. Små kanaler og dyser tilgiver ikke gammel benzin.
• Indsprøjtning: mindre kritisk, men stadig relevant ved lang stilstand (3-6 måneder).
• Hvis du ved, den står til april: stabilisator kan være billig forsikring.

Vigtigt: Stabilisator virker bedst, hvis den kommer i frisk benzin, og du kører 5-10 minutter bagefter, så det kommer igennem systemet. Ellers har du bare dyr benzin i toppen af tanken.

Skal man tømme karburatoren?

Det kommer an på cykel og temperament. Nogle sværger til at tømme svømmehuse, andre kører stabilisator og lukker ned. Min erfaring: Hvis du har en karburator-cykel, der tidligere har drillet om foråret, så prøv at lukke benzinhanen og lade den gå ud af sig selv. Det reducerer mængden af benzin, der kan fordampe og efterlade lak-agtige rester. Men gør det efter en kort køretur, så motoren er varm og tør indvendigt.

Kæde og bevægelige dele: smøring der faktisk beskytter (og ikke bare klistrer)

En kæde, der går i vinterhi med salt og fugt, kommer ud igen som et stift og trist projekt. Her giver det mening at bruge 10 minutter nu, så du slipper for at skifte kit før tid.

Min korte kæde-rutine

1. Rens kæden med egnet kæderens og en børste. Ikke stålbørste.
2. Tør den af. Lad den stå 5-10 minutter.
3. Smør med kædespray. Indersiden af kæden først, så centrifugalkraften hjælper.

Hvis du vil have den lidt mere nørdet, så har jeg skrevet en separat guide om kædejustering og smøring, fordi det er et sted, mange gør det “næsten rigtigt”: kæden der synger, og hvad du gør ved det.

Husk også de små ting

• Smør pivotpunkter let: støtteben, gearpedal-led og bremsepedal-led.
• Spray ikke olie på bremseskiver. Det lyder banalt, men jeg har set det.

Dæk og affjedring: dæktryk, støtteben og flade punkter

Dæk får flade punkter, hvis de står længe med lavt tryk og høj belastning samme sted. Det er ikke altid farligt, men det giver vibrationer og en mærkelig følelse de første kilometer.

Dæktryk til opbevaring

• Pump op til producentens anbefaling (kig på svingarm eller manual).
• Jeg lægger ofte 0,2 bar over, hvis den står koldt. Luft “falder” i tryk i kulde.

Vil du forstå hvorfor trykket ændrer sig med temperatur, så er logikken den samme som på biler. Vi har en gennemgang af vinterens trykfald og TPMS-panikkens bedste modtræk i den her artikel om dæktryk i kulde.

Skal den på centralstøtte eller paddock stand?

Hvis du har centralstøtte: brug den. Har du paddock stand: endnu bedre. Målet er at aflaste dækkene og affjedringen lidt, men uden at gøre det til et cirkus.

• Centralstøtte: fint til de fleste.
• Paddock stand bag: godt hvis du vil undgå flade punkter bag.
• Begge hjul fri: luksus, men ikke et krav.

Opbevaring i DK: garage vs. skur vs. carport (fugt er din fjende)

Danmark er fugtigt. Og fugt er den stille dræber af stik, krom, bolte og bremseoverflader. Den bedste opbevaring er tør, ventileret og med færrest temperaturhop.

Garage (uopvarmet)

• Perfekt, hvis der er ventilation. Stillestående fugtig luft er skidt.
• Undgå tætsluttende plastpresenning. Den kan holde fugt inde.

Skur

• Brug et åndbart cover, og løft den gerne en anelse fra gulvet.
• Overvej fugtposer eller en lille affugter, hvis skuret er meget vådt.

Carport

• Her er coveret vigtigt. Vælg et der kan ånde.
• Pas på vind, der kan blafre coveret og ridse kåben.

Jeg er ikke fan af at “pakke den ind som en madpakke”. Der skal kunne komme luft til. Ellers får du kondens-fest, og den slags holder ikke pause bare fordi kalenderen siger januar.

Forsikring og nummerplade: det kedelige, der kan spare dig penge

Jeg er mekanikerhoved, men økonomi og regler er også en del af at eje MC. Hvis du ikke kører om vinteren, kan det give mening at kigge på forsikring og nummerplade. Mulighederne afhænger af selskab og din konkrete aftale, så ring og få det på skrift.

• Tjek om du kan få helårsforsikring med sæsonpris eller stilstandsperiode.
• Har du kasko? Så spørg hvad der gælder ved vinteropbevaring i skur/carport.
• Overvej tyverisikring: kædelås, ankerpunkt og evt. alarm.

Vi har et helt univers af artikler om drift og ejerskab, og selv om det ofte handler om bil, er logikken den samme: forsikring er billigst, før noget går galt.

Forårsopstart på 20 minutter: tjek før du triller ud

Foråret er der, hvor folk gerne vil snyde. Det forstår jeg godt. Men det er også her, du kan undgå den første tur med svampede bremser eller et dæk, der pludselig står på 1,6 bar.

Trin-for-trin: sådan gør jeg

1. Visuelt tjek: lækager, rust, løse bolte, gnav fra mus (ja, det sker).
2. Batteri: mål spænding. Over ca. 12,6 V (bly/AGM) er et godt tegn. Sæt lader på ved tvivl.
3. Dæk: mål tryk og kig efter revner. Tjek mønster og alder.
4. Bremser: pump for- og bagbremse til fast tryk. Tjek at klodserne ikke hænger.
5. Kæde: tjek slack (frigang) og smør let, hvis den ser tør ud.
6. Lys og horn: 30 sekunder, men sparer dig for dumme stop.

Første start: gør det roligt

Start uden gas, hvis din MC normalt kan det. Lad den gå lidt og lyt. Jeg lytter altid efter ujævn tomgang, metallisk raslen og mislyde fra kæde eller kobling. Ikke fordi jeg er dramatisk, men fordi motorer fortæller meget, når man gider høre efter.

Kør første tur som en “funktionsprøve”. 10-15 km er nok. Bremser skal bide rent, kobling skal tage pænt, og styringen skal føles neutral. Føles noget forkert, så stop og find årsagen. Det er billigere end asfalt.

Typiske forårsproblemer og hvad de næsten altid skyldes

Den vil ikke starte

• Lav batterispænding eller dårlige polforbindelser.
• Startrelæ der klikker, men starter ikke trækker.
• På karburator: gammel benzin eller tilstoppet dyse.

Den starter, men går dårligt i tomgang

• Gammel benzin, især hvis den har stået 4-6 måneder.
• Fugt i tændingssystemet, fx tændrørshætter.
• Karburator: snavs i tomgangskreds.

Bremserne hænger eller føles “grynet”

• Overfladerust på skiver kan give ru fornemmelse de første opbremsninger.
• Kaliberstempler eller glidere kan hænge efter lang stilstand.

Sikkerhed: Hvis bremserne hænger, eller bremsegrebet føles svampet, så kør ikke “lige en tur for at se om det går væk”. Bremser er ikke et hobbyområde, hvor man gætter sig frem. Få det fikset eller få et værksted til at tjekke det.

Mini-tjekliste: hvad du kan springe over (og hvad du ikke bør)

Jeg ved godt, at 45 minutter kan blive til 2 timer, hvis man først går i gang. Her er min ærlige prioritering.

Hvis du har travlt

• Gør altid: vask/tør, fuld tank, batteri-plan, dæktryk.
• Gør helst: kæderens/smøring, let smøring af støtteben/pivots.
• Kan vente: kosmetik, polering, nye klistermærker (jeg dømmer ikke).

Mit sidste værkstedsråd: skriv det ned

Jeg har en lille note på telefonen: dato, hvad jeg gjorde, og hvad der var “på vej”. Fx “bagdæk 2,2 mm tilbage” eller “bremsevæske mørk”. Det lyder firkantet, men det gør forårsstarten nem. Og du undgår at bruge penge på gæt.

Motorcykler er simple på den fede måde. De kvitterer hurtigt for god praksis. Så luk sæsonen ordentligt, og du får en forårsstarter, der føles som den skal. Ét tryk. Ét brøl. Og ingen drama.