Dashcam uden bøvl: sådan monterer du lovligt og får nummerplader med hjem

Dashcam i Danmark: det må du typisk gerne, men du kan også dumme dig

Jeg forstår godt, hvorfor dashcams er blevet populære. Jeg ser alt for mange forsikringssager, hvor to mennesker husker samme hændelse helt forskelligt. Et kamera kan spare dig for timevis af mails, telefonkø og mavefornemmelser. Men et dashcam kan også give dig bøvl, hvis du monterer det forkert eller deler optagelser uklogt.

Jeg er autotekniker, ikke jurist. Så jeg holder mig til det, der plejer at være praksis, og til de grundprincipper, som bl.a. Datatilsynet beskriver om privatliv og behandling af personoplysninger. Hvis du vil være helt sikker i en konkret sag, så få juridisk rådgivning.

Som tommelfingerregel: Du må gerne optage fra din egen bil i det offentlige rum, men du skal have et sagligt formål, og du skal passe på med deling. Og så skal kameraet sidde, så det ikke stjæler dit udsyn eller bliver et projektil ved en ulykke.

Hvad er lovligt? Optagelse, opbevaring og deling (GDPR i praksis)

Optage på offentlig vej

At filme din egen kørsel på offentlig vej er normalt ikke i sig selv ulovligt. Det er heller ikke det, der typisk udløser problemer. Det er, hvad du bruger optagelsen til, og hvor længe du gemmer den.

Et dashcam filmer ofte andre biler, nummerplader og mennesker. Det kan være personoplysninger. Derfor er det fornuftigt at tænke i dataminimering: optag det, du har brug for, og slet resten. Mange kameraer kan sættes til loop-optagelse, fx 1, 3 eller 5 minutter pr. klip, hvor det ældste overskrives.

Deling: her går folk oftest galt

Min erfaring er, at de fleste problemer opstår, når optagelser ryger på sociale medier. Hvis du lægger en video op med tydelige nummerplader, ansigter og en tekst som “se den idiot”, så er du pludselig i en helt anden kategori. Så er det ikke længere dokumentation til en sag, men offentlig udstilling.

Skal optagelsen bruges til en skade, så hold den til det: forsikringsselskab, politi eller din advokat. Og overvej at sløre nummerplader og ansigter, hvis du absolut vil dele noget offentligt.

Hvis du i forvejen nørder dokumentation og sager, så giver det mening at kigge på vores vinkel om forsikring i praksis, fordi dashcam ofte ender som “det ekstra bilag”, der afgør tvivlen.

Parkeringsovervågning: lovligt, men her skal du tænke dig om

Parkeringsmode (parkeringsovervågning) er en af de funktioner, folk køber efter. Især i byen, hvor dørslag og kofangere lever et hårdt liv. Men det er også her, du lettest kommer til at overvåge andre mere end nødvendigt.

Hvis kameraet står og optager alt, der bevæger sig på en offentlig parkeringsplads i timevis, kan det være svært at forklare, hvorfor du havde behov for så meget. Vælg hellere en løsning, der kun gemmer ved hændelser: G-sensor (stød) og eventuelt bevægelse tæt på bilen. Og sæt optagelsestiden lavt, fx 10-20 sekunder før og efter.

Privat område og naboer: ja, det kan blive akavet

Har du indkørsel, carport eller fælles gård, så tænk over, hvad kameraet ser. Ret kameraet ned mod din egen bil, ikke ud over naboens terrasse. Det er sund fornuft, og det er ofte her, konflikter starter.

Placering i forruden: lovlighed, udsyn og “synsmandens blik”

Jeg har monteret og afmonteret nok udstyr til at vide én ting: Hvis noget generer dit udsyn, så bliver du træt af det. Og det kan blive et sikkerhedsproblem.

Den praktiske placering, der virker

Den bedste placering er typisk højt oppe bag bakspejlet, så kameraet “gemmer sig” i det område, du alligevel ikke kigger igennem. Så forstyrrer det mindst, og det er sværere at stjæle udefra.

• Sæt det højt, men ikke så højt at det rammer solskærm eller regnsensor-hus.
• Hold det inden for viskerfeltet, så du får klart udsyn i regn.
• Undgå A-stolpen, hvor du i forvejen har en blind vinkel.

Hvis du vil nørde mere i praktiske bil-ting, så ligger der meget i Bil hverdag om udstyr og vaner, der faktisk gør livet lettere.

Bagkamera: fint, men tænk i kabelføring

Et bagkamera giver mening ved påkørsel bagfra og ved “jeg bakkede ikke ind i dig”-sager. Men det kræver pæn kabelføring. Kablet skal typisk langs loftbeklædning og ned i C-stolpen. Pas på side-airbags i stolperne. Hvis du ikke ved, hvor de ligger, så lad være med at mase kabler ind med en skruetrækker. Brug en plastiktrim-tool og følg bilens eksisterende kabelspor.

De 7 funktioner der betyder mest i Danmark (og 3 der mest er pynt)

Jeg er kontant her: Du køber ikke et dashcam for at imponere nogen. Du køber det for at kunne se, hvem der gjorde hvad, hvornår, og i hvilket lys.

1) God nat-ydelse og HDR/WDR

Dansk vinter, gadelygter, regn og modkørende LED-lygter. Det er en hård cocktail. Kig efter HDR eller WDR (Wide Dynamic Range). Det hjælper kameraet med at håndtere store forskelle mellem mørkt og lyst, så nummerplader ikke bare bliver en hvid klat.

2) 1080p vs 4K: hvad du reelt får

4K kan give flere detaljer, ja. Men kun hvis sensoren og optikken er god, og hvis bitrate følger med. Et dårligt 4K-kamera kan se værre ud end et godt 1080p. I praksis er et skarpt 1440p eller 1080p ved 60 fps ofte bedre til bevægelse og nummerplader end 4K ved 30 fps, især i mørke.

Hvis du kører meget i mørke på landevej, så prioriter hellere bedre sensor og HDR end “4K” på æsken.

3) 60 fps kan være guld værd

Flere billeder pr. sekund kan gøre en forskel, når noget sker hurtigt. Et overhalingsforløb eller et sving, hvor en bil “kommer lidt for tæt på”. 60 fps giver mindre motion blur. Det koster ofte lidt på natkvalitet, så her skal du vælge efter dit kørselsmønster.

4) Synsvinkel: mere er ikke altid bedre

Meget brede vinkler (fx 170 grader) kan give forvrængning. Det gør afstande svære at vurdere. Jeg synes ofte 130-150 grader er et godt kompromis. Du får både vejbaner og kant, uden at alt bliver “fiskeøje”.

5) GPS og hastighed: nyttigt, men pas på med at skyde dig selv i foden

GPS kan dokumentere rute og hastighed. Det kan være en fordel. Det kan også være en ulempe, hvis du selv kørte for friskt. Overvej, om du vil have hastighed i videobilledet, eller kun gemt i filens metadata.

6) Kondensator vs batteri: vælg kondensator

Dashcams med små interne batterier har det med at lide under varme og kulde. En superkondensator (ofte bare kaldt kondensator) er typisk mere stabil i en varm bil om sommeren og en kold bil om vinteren. Den giver strøm nok til at gemme filen korrekt, når du slukker bilen. Det er præcis det, du vil have.

7) Parkeringstilstand med lavt strømforbrug

Parkeringstilstand er kun smart, hvis den ikke dræner dit 12 V-batteri. Kig efter en hardwire-løsning med undervoltage cut-off, fx ved 12,0-12,2 V (for almindelige personbiler). Nogle kits kan også sættes efter tid, fx 6-12 timer.

Hvis du er nysgerrig på, hvorfor batterier dør af “ingenting”, så er det samme logik som ved parasitstrøm. Vi har en guide til måling af parasitstrøm uden klassiske fælder, og den tankegang kan du bruge her også.

Tre features jeg ofte ser folk betale for uden at få værdi

• “AI collision warning”: ofte bare bip, du slår fra efter to dage.
• Cloud-abonnement: fint i firmabiler, men dyrt og overkill for mange.
• Skærm i spejlet: kan være smart, men giver refleksioner og mere bøvl.

Strøm og installation: 12 V-stik vs hardwire (og hvornår du skal stoppe)

Strøm er det kedelige kapitel, som afgør om dit dashcam virker om tre måneder. Jeg har set alt fra løse ledninger over airbags til sikringer, der er “lånt” fra ABS. Det er ikke charmerende. Det er bare dumt.

Den nemme: 12 V-stik (cigartænder)

Fordele: Nemt, hurtigt, lav risiko. Ulemper: Du optager typisk kun, når bilen er tændt, og du har en synlig ledning.

Tip: Brug kabelclips og før ledningen langs forrudekant og ned ved handskerum. Hold dig væk fra ratstamme og pedaler. Jeg siger det højt, fordi nogen altid tænker “det går nok”.

Den pæne: hardwire til sikringsboksen

Hardwire betyder, at du kobler dashcam på bilens el via et kit med sikrings-tyv (fuse tap) og en god stel. Du vælger typisk én konstant 12 V (BATT) og én tændingsstyret 12 V (ACC), så kameraet ved, om bilen kører eller holder stille.

Sikkerhed først: Hvis du ikke kan identificere ACC vs BATT med et multimeter, eller hvis du ikke kan finde en korrekt stelforbindelse, så stop og få hjælp. En løs stel er i øvrigt en klassiker. Den slags fejl kan få dig til at hade både dashcam og livet, og så ender du alligevel med at ringe til en, der måler sig frem.

På nyere biler med avancerede styreenheder kan forkert tilslutning give fejl, eller bilen kan “vågne” hele tiden. Det er især relevant, hvis du har mange komfortsystemer. Her er det ikke et spørgsmål om at være modig, men om at være systematisk. Hvis du i forvejen er til diagnose og måling, så passer emnerne i Elektronik, diagnose og OBD ret godt til den type projekter.

Elbil og plug-in hybrid: 12 V er stadig kongen

Dashcams kører på 12 V-systemet, også i elbiler. Og ja, en elbil har stadig et 12 V-batteri, der kan blive fladt. Det bliver ladet via DC-DC konverteren fra højspændingsbatteriet, men bilens strategi varierer. Nogle biler lader ofte, andre mere periodisk.

Parkeringsovervågning på en elbil kan derfor være helt fint, eller det kan give et 12 V-batteri, der bliver presset. Brug undervoltage cut-off. Og hold øje de første uger: får du advarsler om 12 V, så skru ned for parkeringstilstand eller tidsbegræns den.

microSD-kort: her dør optagelserne i stilhed

Jeg har set flere “dashcam virker ikke”-sager, hvor kameraet var fint, men kortet var færdigt. Et dashcam skriver data konstant. Det er hårdt for et microSD-kort.

Vælg det rigtige kort

Gå efter et kort, der er lavet til overvågning eller “high endurance”. Typisk 64-256 GB afhængig af opløsning og antal kameraer. Et billigt no-name kort kan virke i starten og så begynde at droppe filer.

• Kapacitet: 128 GB er et godt udgangspunkt til 1-2 kameraer.
• Type: “High Endurance” eller “Max Endurance” er relevant.
• Vedligehold: formatér kortet i kameraet ca. én gang om måneden.

Hvis du ofte kører korte ture, så tjek også, at kameraet faktisk lukker filer korrekt ved stop. Her er kondensator igen din ven.

Vælg dashcam efter din situation: 4 scenarier jeg ser igen og igen

Her er den model, jeg selv ville bruge, hvis jeg stod i garagen med kaffe og et budget. Du vælger efter risiko. Ikke efter hype.

Scenario 1: Pendler med motorvej og tæt trafik

Minimumsspec: 1080p eller 1440p, 60 fps, HDR/WDR, stabil montering, GPS valgfrit.

Fokus er frontkamera. Det er typisk vognbaneskift og harmonikakørsel, der giver konflikter. 60 fps hjælper, og en god sensor betyder mere end 4K.

Scenario 2: Byparkering og dørslag

Minimumsspec: Parkeringstilstand med undervoltage cut-off, G-sensor, eventuelt bagkamera, high endurance microSD.

Her er hardwire ofte relevant. Men kun hvis det gøres ordentligt. Ellers får du bare et fladt 12 V-batteri og en dårlig dag.

Scenario 3: Firmabil eller varebil med flere chauffører

Minimumsspec: Stabil drift, tydelig tidsstempling, nem eksport af filer, gerne GPS, og en klar intern politik for brug og adgang.

Her er “GDPR i praksis” ikke bare teori. Aftal hvem der må se optagelser, hvor længe de gemmes, og hvornår de bruges. Hvis alle har adgang, har ingen ansvar.

Scenario 4: Trackday eller banekørsel

Minimumsspec: 60 fps, solid montering, mulighed for at slukke for hastighed overlay, og en linse der ikke bliver blind af sol.

På bane handler det både om læring og dokumentation. Men husk, at mange baner og klubber har regler for filming og deling. Og du vil ikke være den, der lægger en video op, hvor andre kan identificeres uden accept. Hvis du er til banedage, så giver Motorsport og trackdays mening som fast læsning.

Montering trin for trin: sådan gør du det pænt og sikkert

Før du sætter tape på ruden

1. Rens ruden med isopropylalkohol, ikke bare en våd serviet.
2. Test placering med midlertidig montering, så du ser udsnittet i app eller skærm.
3. Tjek at viskere dækker området, og at kameraet ikke skygger i dit synsfelt.

Kabelføring uden at lave ballade

1. Før kablet langs loftkanten med trim-tool i plast.
2. Hold afstand til A-stolpens airbagzone. Hvis du er i tvivl, så slå bilens airbag-layout op.
3. Lav en pæn løkke ved kameraet, så stikket ikke står i spænd.

Efter montering: det folk glemmer

• Slå lydoptagelse fra, hvis du ikke har et reelt behov.
• Indstil korrekt dato og tid. Ellers er optagelsen svær at bruge.
• Tag en testtur i mørke og i regn. Se om nummerplader kan læses.
• Formatér microSD i kameraet, og tjek at loop-optagelse virker.

Fejlfinding: hvis dit dashcam driller, så mål dig frem

Her er min simple “hvis X – så Y”-logik. Den sparer dig for at købe nyt i panik.

Hvis kameraet genstarter eller fryser

Så er det ofte strøm eller microSD. Prøv først et andet high endurance kort. Hjælper det ikke, så test med en anden strømforsyning. Dårlige 12 V-adaptere giver spændingsdrop, især når bilen starter.

Hvis parkeringstilstand dræner 12 V-batteriet

Så skru ned: kortere parkeringstid, højere cut-off (fx 12,2 V), eller slå bevægelsesoptag fra og brug kun G-sensor. Og tjek, om bilen i forvejen har et parasitforbrug, der er for højt. Dashcam kan være dråben, ikke årsagen.

Hvis videoen er “mælket” eller sløret

Rens linsen og ruden indvendigt. Det lyder banalt, men fedtfilm på forruden giver halo-effekt om natten. Og ja, jeg har set det på biler, der ellers var nyservicerede. Nogle fejl er bare en klud og to minutters skam.

Tjekliste før køb og tjekliste efter opsætning

Før køb

• Vil du have parkeringstilstand, eller er kørsel nok?
• Kører du meget i mørke? Prioriter sensor og HDR/WDR.
• Vil du have bagkamera? Planlæg kabelføring og tidsforbrug.
• Er du ok med GPS og hastighedslog? Vælg bevidst.

Efter opsætning

• Kontrollér udsyn fra førersædet. Intet må irritere dig i hverdagen.
• Se en natoptagelse. Kan du læse nummerplader i modlys?
• Formatér kortet og sæt loop-optagelse rigtigt.
• Hvis hardwire: mål spænding og tjek at cut-off virker i praksis.

Et dashcam er ikke en tryllestav. Men sat rigtigt op kan det være det mest nyttige stykke biludstyr, du ikke mærker til daglig. Og det er faktisk det bedste, jeg kan sige om udstyr: at det bare passer sit arbejde, mens du passer dit.