Kort svar: hvilke bilmærker ligger øverst?

Hvis du kun vil have navne og ikke alle nuancerne, så er billedet ret klart:

• I 2023 lå Peugeot øverst på listen over skrottede biler i Danmark.
• Derefter fulgte Volkswagen og Ford.
• På den foreløbige 2024-liste over modeller er Peugeot også stærkt repræsenteret med flere forskellige modeller, blandt andet Peugeot 206 og 307.

Det er fristende at læse det som en “bundliste” over kvalitet. Men de tre mærker er samtidig nogle af de mest udbredte på danske plader, og store mærker vil næsten altid ligge højt i skrotstatistikken.

Pointen er derfor:

• Ja, Peugeot, Volkswagen og Ford fylder meget i skrotnøgletallene.
• Men det hænger i høj grad sammen med, at de også fylder meget i bilbestanden, altså hvor mange der kører rundt i dagligdagen.
• For at forstå, hvad tallene egentlig siger om holdbarhed og kvalitet, skal man se på både antal, andel og alder – og på hvad statistikken ikke fanger.

Resten af artiklen handler om at få de nuancer på plads, så du kan bruge skrotdata klogt, for eksempel når du overvejer en brugt bil.

Sådan ser skrottallene ud i Danmark

De officielle tal for skrotning kommer fra ordningen Producentansvar for biler, som administreres via Producentansvar.dk. Her registreres den lovlige miljøbehandling af biler, der er taget ud af drift.

Ifølge Producentansvar.dk blev der i 2023 skrottet i alt 72.276 biler i Danmark. Autoparts24 har på baggrund af disse tal og egen opgørelse fordelt skrotningen på bilmærker, og her ser toppen sådan ud:

• Peugeot: cirka 10.000 skrottede biler
• Volkswagen: cirka 8.600 skrottede biler
• Ford: cirka 6.400 skrottede biler

Autoparts24 peger samtidig på, at det samlede antal skrottede biler er faldet markant siden 2021. Dengang lå tallet på knap 98.000 biler, så vi taler om et fald på knap 25 procent frem til 2023.

Der er flere mulige forklaringer på faldet:

• Bilparken bliver generelt nyere og dyrere, så flere biler bliver repareret eller eksporteret i stedet for skrottet.
• Højere brugtpriser kan gøre, at en bil, der tidligere var kandidat til skrot, nu kan betale sig at redde.
• Ændringer i afgifter, brugtbilmarked og eksportmønstre spiller også ind.

Det vigtige for dig som læser er at kende størrelsesordenen: Vi er i omegnen af 70.000 seriøst gamle, skadede eller økonomisk uinteressante biler, der hvert år forsvinder fra de danske veje via den officielle skrotordning.

Hvilke bilmodeller blev skrottet mest?

Når man går fra mærke til model, bliver billedet mere konkret. Her handler det ikke bare om Peugeot vs. VW, men om for eksempel Peugeot 206 vs. Skoda Fabia.

En foreløbig opgørelse for 2024 fra Autoparts24 viser blandt andet følgende modeller blandt de mest skrottede:

• Peugeot 206
• Skoda Fabia
• Peugeot 307
• Toyota Yaris
• Volkswagen Golf
• Opel Corsa
• Volkswagen Polo
• Fiat Punto
• Peugeot 207
• Volkswagen Passat
• Ford Mondeo

Det er værd at bemærke to ting ved den liste:

1. Mange af modellerne har været storsælgere som nye. De har simpelthen været overalt i årevis.
2. Flere af dem er typisk biler fra 00’erne og tidligt 2010’erne, som nu naturligt nærmer sig eller har passeret den alder, hvor mange biler skrottes.

At Peugeot 206 eller VW Golf ofte optræder på skrotlisterne, betyder derfor først og fremmest, at:

• Der har været rigtig mange af dem i Danmark.
• En stor del af bestanden nu er gammel nok til at ramme den naturlige ende af livet.

Det siger derimod ikke automatisk, at de er dårlige biler. Tværtimod er det ofte de modeller, der har tjent som hverdagsarbejdsheste for familier og pendlere, der dukker op i skrotstatistikkerne, netop fordi de har været så udbredte.

Hvis du er ved at købe en brugt bil i den alder, er det langt mere relevant at se på den konkrete bils rust, motorstatus og servicehistorik. Her kan en grundig guide som brugt bil på 30 minutter hjælpe dig med at skille de overlevende gode eksemplarer fra dem, der burde have stået hos ophuggeren.

Hvorfor topper de samme mærker ofte skrotlisten?

Nøglen til at forstå skrotstatistik er at koble den med tal for, hvor mange biler der findes af hvert mærke. Motorstyrelsen har for eksempel opgjort, hvor mange personbiler der var registreret ved udgangen af 2020. Her lå de mest udbredte mærker sådan her:

• Volkswagen: cirka 322.000 personbiler
• Peugeot: cirka 249.000 personbiler
• Toyota: cirka 228.000 personbiler
• Ford: cirka 200.000 personbiler
• Citroën: cirka 181.000 personbiler

Det er de samme navne, du ser igen og igen, når man kigger på skrottede biler.

Logikken er ret ligetil:

• Hvis et mærke har mange hundrede tusinde biler på vejen, vil det naturligt også levere mange tusinde biler til skrot hvert år.
• Et mærke med kun få tusinde biler i den danske bilpark kan godt være nok så problemfyldt uden at sætte stort aftryk i skrotstatistikken.

Du kan tænke på det som fodboldstatistik: Et hold, der har flest mål, har typisk også taget flest skud. Hvis du kun kigger på “mål” (skrottede biler) og ikke på “skud” (antal biler i drift), får du et skævt billede.

Derfor giver det sjældent mening at diskutere, om for eksempel Peugeot eller VW er “dårligst” ud fra, hvem der topper skrotlisten. Det relevante spørgsmål er i stedet:

• Hvor gammel er bilen ved skrotning?
• Hvor stor en andel af mærkets samlede bestand ender på skrotpladsen pr. år?
• Og hvad med eksport, totalskader og ulovlig skrotning, som statistikken ikke altid fanger?

Uden de ekstra nuancer er en topliste over mærker, der skrottes mest, mest af alt en liste over, hvilke mærker der i mange år har været mest populære at købe.

Hvilke bilmærker ser ud til at holde længst?

For at balancere billedet er det interessant at kigge på den modsatte vinkel: Hvilke bilmærker er overrepræsenteret blandt meget gamle biler, der stadig er i drift?

Autoparts24 har lavet en opgørelse over mærker, der oftest optræder i de højeste alderskategorier, når man ser på skrottede biler. Her er især følgende mærker fremhævet i kategorierne 25 – 29 år og 30+ år:

• Volkswagen
• Audi
• Volvo
• Toyota
• Mercedes-Benz

Det betyder kort fortalt, at en del af de biler, der først skrottes meget sent i livet, bærer disse logoer i fronten.

Det interessante her er kombinationen:

• Nogle mærker som VW og Toyota figurerer både højt på skrotlisten og højt på listen over biler, der bliver rigtig gamle.
• Det fortæller, at du har både mange biler, der når “normal” skrotalder, og en del, der løber meget langt og bliver meget gamle, før de opgives.

Konklusionen er ikke, at de nævnte mærker er perfekte, men at:

• Skrotlisten alene siger meget lidt om levetid.
• Du skal se på, hvor stor en andel der når høje aldre, og hvordan det står i forhold til bilens klassiske svagheder, rustrisiko og vedligehold.

Vil du forstå, hvorfor for eksempel visse Peugeot-benziner kan have kortere praktisk levetid, mens andre holder fint, er det mere oplysende at læse konkrete cases som guiden om PureTech-motorerne i Peugeot 208 end at kigge blindt på skrotstatistik.

Sådan læser du skrotdata korrekt

Hvis du vil bruge skrotdata til noget fornuftigt – for eksempel som en del af din vurdering af et bilmærke – er du nødt til at have en lille “metode” i baghovedet.

En enkel, men brugbar fremgangsmåde ser sådan ud:

1. Start med de absolutte tal

Absolutte tal er det rene antal skrottede biler. For eksempel “cirka 10.000 Peugeot” i 2023.

De er gode til at give et indtryk af, hvor stor skrotmængden er i alt, og hvilke mærker og modeller der fylder i statistikken. Men alene kan de snyde.

2. Sammenhold med bestanden

Næste skridt er at se tallene i forhold til, hvor mange biler der findes af hvert mærke i Danmark.

Her er det praktisk at tænke i andel, ikke kun antal. En brugbar nøgle kunne være:

• Skrottede biler pr. 1.000 registrerede biler af mærket.

Eksempel i princippet:

• Hvis mærke A har 10.000 skrottede biler og 300.000 biler i drift, er det cirka 33 skrot pr. 1.000 biler.
• Hvis mærke B har 2.000 skrottede biler og 20.000 i drift, er det 100 skrot pr. 1.000 biler.

Selvom mærke B har færre biler på skrotpladsen i absolutte tal, er andelen af bestanden, der skrottes, meget højere. Det kan pege på kortere levetid eller andre problemer.

Flere af de offentligt tilgængelige opgørelser, herunder dem vi har omtalt her, mangler netop denne normalisering. De viser antal, men ikke andelen pr. 1.000 biler, så du skal selv tænke det skridt ind.

3. Kig på alderen ved skrotning

Et tredje vigtigt lag er, hvor gamle bilerne er, når de skrottes.

En bil, der ryger til skrot som 9-årig, fortæller en helt anden historie end en bil, der først opgives som 22-årig. Derfor er aldersfordelingen central:

• Hvilke mærker og modeller optræder ofte som unge skrotbiler (for eksempel under 10 år)?
• Hvilke dukker hyppigt op i segmentet 20+ år, når de endelig skrottes?

Når du kombinerer de tre lag:

1. Absolut antal skrottede biler.
2. Andel i forhold til bestanden.
3. Alder ved skrotning.

… får du et langt mere retvisende billede. Det er den samme tankegang, vi bruger i for eksempel totaløkonomi-beregninger for elbiler: Tal giver først mening, når de sættes i forhold.

Hvad kan man ikke konkludere af skrottal?

Skrotstatistikker bliver tit delt i sociale medier som “bevis” for, at et bestemt mærke er dårligt. Men der er en del ting, du ikke kan konkludere ud fra skrottal alene.

1. “Flest skrottede biler” er ikke lig med “dårligste mærke”

Som vist tidligere hænger høje skrottal typisk sammen med høj udbredelse. Peugeot, Volkswagen og Ford har i mange år været blandt de mest solgte bilmærker i Danmark. Selv hvis de var superpålidelige, ville de stadig fylde meget på skrotlisten, fordi der simpelthen er mange af dem.

Du kan derfor ikke tage en topliste, se øverst og konkludere, at mærket er dårligst. Uden andelen i forhold til bestanden og alderen er det i bedste fald halve sandheder.

2. Få skrottede biler betyder ikke automatisk høj kvalitet

Det modsatte er heller ikke rigtigt. Et mærke kan have få skrottede biler af flere grunde:

• Mærket kan være nyt på markedet, så bilerne endnu ikke har nået klassisk skrotalder.
• Bestanden i Danmark kan være meget lille, så der simpelthen ikke er nok biler til at fylde i statistikken.
• Mange biler af mærket kan blive eksporteret som brugte, inden de bliver reparations- eller rustmæssigt uinteressante.

Et lavt skrotantal kan altså lige så godt dække over et nicheprodukt eller et ungt mærke som over en superstærk kvalitet.

3. Elbiler og nye biler kan ende som skrot uden at være dårlige

Elbiler og nyere biler generelt kan også dukke op i skrotstatistikken af årsager, der intet har med mærkets generelle kvalitet at gøre.

Typiske eksempler er:

• Totalskader efter uheld, hvor forsikringen vurderer, at karrosseri- eller airbag-skader er for dyre at reparere. Du kan læse mere om logikken bag totalskader i artiklen Totalskade uden at tabe sutten.
• Dyre enkeltkomponenter som batteripakker, højspændingskomponenter eller avancerede førerassistentsystemer, hvor det økonomisk ikke kan svare sig at reparere.

De biler optræder i statistikken som “skrottet”, selvom resten af modellen kan være fuldt på højde med andre i klassen. Det er altså vigtigt at skelne mellem “denne konkrete bil” og “alle biler af samme mærke”.

Eksport og ulovlig skrotning skævvrider billedet

Skrotstatistikkerne fortæller kun noget om de biler, der går igennem den officielle ordning. Men en del biler forsvinder ud af den danske bilpark på andre måder, som ikke optræder i tallene på samme måde.

Eksport af brugte biler

Det danske marked eksporterer hvert år et betydeligt antal brugte biler til udlandet. Det kan være:

• Biler, der er for slidte eller rustne til at være attraktive her, men stadig kan bruges i andre lande.
• Biler med høj afgift oprindeligt, hvor afgiftens struktur gør eksport økonomisk interessant.

Autoparts24 peger netop på, at en stor mængde brugte biler forsvinder via eksport snarere end officiel skrotning. De biler tæller ikke med i producentansvars-statistikken, selvom de i praksis er forsvundet fra den danske bilpark.

Ulovlig skrotning og ophug

Miljøstyrelsen har samtidig analyseret omfanget af ulovlig skrotning. Her vurderes det, at mellem 20 og 25 procent af de biler, der burde gå igennem ordningen, i stedet håndteres uden for systemet.

Det kan ske ved:

• Uautoriserede ophuggere, der ikke registrerer bilen rigtigt.
• Biler, der bliver plukket for dele og forsvinder i et gråt marked.

For skrotstatistikkerne betyder det to ting:

• De registrerer ikke alle biler, der bliver reelt ophugget.
• De rammer muligvis skævt i forhold til mærker og modeller, hvis bestemte typer biler oftere end andre ender i ulovlige kanaler.

Det betyder ikke, at data er ubrugelige, men at du skal huske, at de ikke viser hele billedet. Når du ser en flot graf over skrottede biler, er det altid kun den del, der er gået efter bogen.

Hvordan foregår skrotning af bil i Danmark?

For at forstå skrotstatistikkerne er det nyttigt med et hurtigt overblik over, hvordan den officielle ordning fungerer, og hvilke biler der er omfattet.

Hvilke biler kan få skrotpræmie?

Ifølge Producentansvar.dk gælder den statslige skrotningsgodtgørelse for:

• Personbiler (M1-køretøjer)
• Små varebiler (N1-køretøjer) op til 3.500 kg

Ordningen dækker altså ikke tunge varebiler, lastbiler eller busser. Det er én af grundene til, at skrotnøgletallene fokuserer på de klassiske personbiler, du møder til hverdag.

Krav til skrotning og skrotpræmie

For at få udbetalt skrotpræmien skal bilen som udgangspunkt opfylde følgende:

• Bilen skal afleveres til en godkendt autoophugger.
• Den skal være afmeldt i Motorregistret.
• Den må ikke blive eksporteret efterfølgende.

Den aktuelle skattefri skrotpræmie er på 2.770 kr. Beløbet er fastsat i ordningen og har intet med din bils markedsværdi at gøre. Du kan godt have en bil, der er 10.000 kr. værd som brugt, og som derfor sælges i stedet for at blive skrottet, selvom skrotpræmien er den samme.

Ifølge Producentansvar.dk sker udbetalingen typisk inden for 14 dage efter, at ophuggeren har miljøbehandlet bilen og indberettet skrotningsattesten digitalt.

Nogle ophuggere tilbyder at afhente bilen mod betaling. Prisen for afhentning er ikke en del af den statslige ordning, men en kommerciel ydelse, som kan variere fra firma til firma. Derfor er det også en post, der ikke fremgår i de officielle skrottal.

Hvis du vil nørde dybere i regler og proces for skrotning, er Producentansvar.dk den bedste kilde. Her holder vi os til det, du skal vide for at forstå tallene – ikke de juridiske detaljer.

Hvordan kan du bruge skrotdata i praksis?

Skrotdata er et godt supplement, når du overvejer bilkøb, men de kan ikke stå alene.

Mit forslag til en praktisk rækkefølge er:

1. Brug skrotdata til at få en grov fornemmelse af, hvilke mærker og modeller der typisk når høj alder, og hvilke der ofte forsvinder tidligere.
2. Tjek så den konkrete bil grundigt for rust, motorproblemer og vedligehold. Her er guides som Ebmotor’s samlede brugtbil-tjek og den konkrete 20-punkts rusttjek-guide langt mere afgørende.
3. Overvej droppet eller skrottet bilhistorik i lyset af forsikring, totalskader og lovkrav. Du kan eksempelvis dykke videre ned i reglerne via tagget lovkrav i DK.

Hvis jeg selv stod og skulle vælge mellem to brugte biler, ville jeg kun bruge skrotstatistik som baggrundsstøj. Den konkrete bils tilstand og dokumentation afgør, om den havner på vejen de næste 5 år – eller på listen over skrottede biler næste år.