Jeg møder tit elbil-ejere, der siger: “Jeg giver 1,25 kr/kWh derhjemme.” Og så viser det sig, at det tal enten er spotprisen fra en god nat i juli, eller en reklamepris uden tariffer, abonnement og lade-tab. Det er ikke fordi folk er dumme. Det er fordi elregninger er bygget til at forvirre almindelige mennesker.

Her får du en model, du kan bruge på din egen adresse. Den samler energipris, tariffer, afgifter, abonnement og de små irriterende tab, som gør, at kWh i bilen sjældent koster det samme som kWh på fakturaen. Og ja, vi regner også kr/100 km, for det er dér, det bliver brugbart.

Jeg holder det neutralt. Ingen “skift til X og spar 38%”. Kun matematik, fornuft og et par realistiske danske cases.

Før vi regner: hvad betyder “hvad koster det at lade elbil hjemme” egentlig?

Hvis du vil sammenligne ladeaftaler, skal du beslutte, hvad du mener med “pris”. For der er mindst tre forskellige niveauer:

• Elpris pr kWh i stikkontakten (det du betaler til elhandels- og netselskab inkl. afgifter).
• Elpris pr kWh i bilen (inkl. lade-tab og evt. standby).
• Pris pr 100 km (inkl. bilens forbrug og din opladningsadfærd).

Jeg anbefaler, at du regner i “kWh i bilen”. Det er den eneste fair sammenligning mellem hjemmelader, offentlig ladning og forskellige bokse.

De 5 prisdele i hjemmeladning (og hvorfor én af dem altid bliver glemt)

Din samlede pris pr kWh i bilen kan tænkes som fem klodser. Får du dem alle med, kan du sammenligne æbler med æbler.

1) Energidelen: spotpris eller fast pris

Det her er den pris, som typisk står tydeligt i din elaftale: spot + tillæg, eller en fast pris. Spot kan være meget lav om natten, men den kan også være høj i kogetimerne. Fast pris er mere “forudsigelig”, men kan være dyrere i perioder med lave spotpriser.

Mit praktiske råd: hvis du kan styre opladning til billige timer (via bil, boks eller app), så giver spot ofte mening. Hvis du altid lader kl. 17-21, så betaler du for de dyreste timer og får ikke magien.

2) Tariffer: netselskabets timepris, som rammer din lader hårdt

Tariffer er betaling til netselskabet for at bruge elnettet. De er tit tidsopdelte (time-of-use), hvor aftentimerne er dyre og natten billigere. Det er præcis her, 11 kW hjemmeladning kan blive enten genialt eller lidt dyrt, afhængigt af hvornår du lader.

Tariffer varierer efter netselskab og kan ændre sig. Derfor skal din beregner altid have “tarif pr kWh” som en variabel, ikke som en fast sandhed du læste i en Facebook-tråd i 2023.

3) Skatter og afgifter: den tunge del, du ikke kan forhandle med

Elafgift og moms fylder meget. Og selvom detaljerne kan ændre sig politisk, er pointen stabil: du skal have afgifter med i din kr/kWh, ellers regner du på et eventyr.

Hvis du har en løsning med refusion via ladeboksoperatør, så bliver din reelle kWh-pris selvfølgelig lavere. Men det kræver, at du ved, hvad du får refunderet og på hvilke vilkår. Jeg har skrevet mere om det i min gennemgang af refusion og hvad der ændrer sig, fordi den del kan flytte mere end folk tror.

4) Abonnement og faste gebyrer: den stille kWh-skat

Mange ladeaftaler har et månedligt abonnement. Det kan være til boksen, service, refusion, app eller “frihed” til at føle man har styr på det. Uanset navnet er det en fast udgift, som skal fordeles ud på dine kWh.

Formlen er enkel: jo færre kWh du lader derhjemme, jo mere dyrt bliver abonnementet pr kWh. Det er her, lejlighedsvis opladning ofte bliver dyrere end man regner med.

5) Tab og standby: de små procenter, der bliver store på et år

Der er to typer tab:

• Lade-tab: energien, der forsvinder som varme i kabler, elektronik og batteriets styring under opladning.
• Standby/tomgang: hjemmeladerens og bilens forbrug, når den står klar.

Lade-tab afhænger af bil, ladeeffekt og temperatur. Som tommelfinger ser jeg ofte 5-12% i praksis på AC-hjemmeladning. Koldt vejr og lav ladeeffekt kan give højere tab. Det er ikke en fejl. Det er fysik, og den tager ikke imod klager.

Standby kan være alt fra få watt til tocifrede watt afhængigt af boks, opsætning og om bilen “vågner” ofte. Det lyder småt, men 10 W konstant er ca. 7,2 kWh pr måned. Det er ikke en katastrofe, men det er heller ikke nul.

Sådan finder du dine input-tal (uden at grave hele dit liv frem)

Du kan godt lave en rimelig beregning med tre kilder: din elregning, dit netselskabs tarifblad og din ladeboks-app (eller bilens). Resten er finjustering.

Find energiprisen: kig efter “spot + tillæg” og det reelle gennemsnit

Hvis du har spotpris, så kan du enten bruge et gennemsnit for den periode, du vil regne på, eller du kan lave to scenarier: “natteladning” og “afteladning”. Jeg gør ofte det sidste, fordi det matcher virkeligheden: du lader typisk på bestemte tidspunkter.

Har du fast pris, så er det lettere. Men husk, at nogle aftaler har gebyrer pr måned. De skal ind i abonnementskassen.

Find tarifferne: det er dit netselskab, ikke dit elselskab

Det er en klassiker, at folk leder efter tariffer i den forkerte app. Tariffer kommer fra netselskabet (dem der ejer kablerne). Find dit netselskab på din elregning og hent deres aktuelle tariffer. Mange har timeopdeling (typisk billig nat, dyr spids).

Hvis du vil nørde det, så noter to tal: en “billig time”-tarif og en “dyr time”-tarif. Så kan du regne effekten af at flytte opladning.

Find dit ladeforbrug i kWh: brug boksen, ikke bilens estimerede rækkevidde

Ladeboks-appens kWh er normalt “leveret til bilen”. Elmåleren er “trukket fra nettet”. Forskellen mellem de to er dit samlede tab inkl. noget standby. Hvis du kun har bilens tal, kan du stadig regne, men du mister præcision.

Har du lyst til at gøre det ordentligt, så log én måned: kWh på boksen og kWh på elmåleren i samme periode. Det er lidt Arduino-agtigt. Jeg kan godt lide det.

Standby: mål det, hvis du vil være sikker

Hvis din boks sidder på egen gruppe, kan du ofte se et lille konstant forbrug på elmåleren, når bilen ikke lader. Det er en fin indikator. Alternativt kan en elektriker måle det i tavlen. Og ja, her er en sikkerhedsnote: lad være med at rode i eltavlen selv, hvis du ikke ved præcis hvad du laver. 230 V er ikke en hobby.

Hvis du er i tvivl om, hvad din installation reelt koster og kræver, så er den her gennemgang af “standardinstallation” et godt reality check. Mange regnestykker falder fra hinanden, når man glemmer den del.

Beregneren: sådan regner du kr/kWh og kr/100 km trin for trin

Her er den model, jeg bruger, når jeg vil have et tal, jeg kan stå på mål for. Ikke perfekt, men konsekvent og sammenlignelig.

Trin 1: Sæt dine variable op

Du skal bruge:

• E = energipris (kr/kWh)
• T = tarif (kr/kWh)
• A = afgifter og moms (kr/kWh) som ikke allerede er med i E og T
• F = faste udgifter pr måned (kr/måned) til abonnement/gebyrer
• K = kWh du lader pr måned (kWh/måned) målt på boksen (helst) eller estimeret
• L = lade-tab (andel), fx 0,08 for 8%

Bemærk: nogle elregninger opgiver en samlet pris inkl. afgifter og moms. Så kan du sætte A = 0, så du ikke dobbeltregner. Pointen er: få én samlet “kr/kWh fra nettet” frem.

Trin 2: Regn din “kr/kWh fra nettet”

Pris_nettet = E + T + A

Det er pr kWh, som elmåleren ser.

Trin 3: Fordel abonnement pr kWh

Abonnement_pr_kWh = F / K

Hvis du lader 100 kWh/måned og betaler 79 kr/måned, så er det 0,79 kr/kWh bare i abonnement. Det er her, mange bliver stille.

Trin 4: Korrigér for tab, så du får kWh i bilen

Hvis du har 8% tab, betyder det, at du skal trække 1/(1-0,08) kWh fra nettet for at få 1 kWh i bilen.

Pris_i_bilen = (Pris_nettet + Abonnement_pr_kWh) / (1 – L)

Du kan også vælge at lægge et fast standbyforbrug ind som ekstra kWh på elmåleren, men i praksis bliver det ofte fanget i “tab”-delen, hvis du bruger elmåler vs. boksdata.

Trin 5: Regn kr/100 km ud fra bilens forbrug

Bilens forbrug varierer voldsomt. Temperatur, hastighed og dæktryk flytter mere end de fleste gider indrømme. Brug et realistisk gennemsnit fra din egen bil: fx 18 kWh/100 km i blandet kørsel.

Kr_pr_100km = Pris_i_bilen * Forbrug (kWh/100 km)

Hvis du gerne vil have forbruget mere realistisk i vinterhalvåret, så kig evt. på min metode til at ramme et vintertal uden ønsketænkning. Forbruget er halvdelen af regnestykket.

Tre danske eksempler (med tal, der ligner virkeligheden)

Jeg bruger runde tal, så du kan regne med i hovedet. Og ja, dine lokale tariffer og aftaler kan være anderledes. Det er derfor, du nu har modellen.

Case A: Lejlighedsvis opladning, 60 kWh/måned

Du kører ikke voldsomt meget. Måske 400-600 km/måned. Du lader typisk hjemme, men det bliver ikke til mange kWh.

• E + T + A samlet: 2,20 kr/kWh fra nettet (gennemsnit)
• Abonnement: 99 kr/måned
• K = 60 kWh/måned
• L = 0,08 (8% tab)

Abonnement_pr_kWh = 99/60 = 1,65 kr/kWh.

Pris_i_bilen = (2,20 + 1,65) / 0,92 = 4,18 kr/kWh.

Hvis bilen bruger 17 kWh/100 km, så er du på 71 kr/100 km.

Det er her, jeg typisk siger: abonnement kan være en dårlig deal ved lavt forbrug. Ikke altid, men ofte. Hvis du kan undgå faste udgifter, falder prisen markant.

Case B: Pendler, 350 kWh/måned og planlagt natladning

Du kører 1.800-2.200 km/måned. Du lader næsten kun hjemme og kan styre opladning til nat.

• E + T + A samlet (nateladning): 1,85 kr/kWh
• Abonnement: 99 kr/måned
• K = 350 kWh/måned
• L = 0,07

Abonnement_pr_kWh = 99/350 = 0,28 kr/kWh.

Pris_i_bilen = (1,85 + 0,28) / 0,93 = 2,29 kr/kWh.

Ved 18 kWh/100 km lander du på ca. 41 kr/100 km.

Her begynder abonnement at give mening, fordi det bliver “fortyndet” ud på mange kWh. Og natladning hjælper både spot og tariffer.

Case C: Blandet opladning og vinterforbrug, 250 kWh/måned

Du vil gerne lade om natten, men livet sker. Du ender ofte med at sætte den til kl. 18. Det er også dér, spidsbelastningen bor.

• E + T + A samlet (blandet, vinter): 2,45 kr/kWh
• Abonnement: 79 kr/måned
• K = 250 kWh/måned
• L = 0,10 (koldt + lidt lavere ladeeffekt)

Abonnement_pr_kWh = 79/250 = 0,32 kr/kWh.

Pris_i_bilen = (2,45 + 0,32) / 0,90 = 3,08 kr/kWh.

Hvis din bil bruger 22 kWh/100 km i vinteren, er du på 68 kr/100 km.

Det er et godt eksempel på, at “jeg har en billig elaftale” ikke hjælper, hvis tarifferne og timingen gør kWh dyr. Og vinterforbrug er ikke en lille fodnote. Det er en hel side.

Sæson og time-of-use: derfor skifter dit regnestykke mellem januar og juli

To ting ændrer sig med sæson:

• Din bils forbrug (varme, koldt batteri, mere regn, tungere luft).
• Din elprisprofil (spotpriser, tariffer, og hvornår du faktisk lader).

Hvis du vil have et tal, der holder, så lav to beregninger: en sommer og en vinter. Du behøver ikke være millimeterpræcis. Du skal bare undgå at tro, at juli er standard.

Praktisk øvelse: hvad er værdien af at flytte opladning?

Antag at forskellen mellem dyr time og billig time i tarif+spot samlet er 1,10 kr/kWh. Det er ikke urealistisk i perioder. Hvis du flytter 200 kWh/måned til billige timer, sparer du 220 kr/måned. Det er pludselig mere end et abonnement, og så begynder styring at betale sig.

Mit råd: brug bilens planlagte opladning, hvis den virker stabilt. Hvis ikke, så brug ladeboksens scheduler. Og hvis begge dele er ustabile, så gør det oldschool: sæt den i om aftenen, men start først opladning efter midnat. Bare husk at du ikke skal bygge en brandfælde med billige timere og hjemmelavede løsninger.

Standby-forbrug og lade-tab: sådan får du et realistisk procenttal

Du kan vælge to tilgange: “erfaringsprocent” eller “målt procent”. Jeg foretrækker målt, men jeg ved også godt, at folk har et liv.

Den hurtige, acceptable metode

Sæt L = 0,08 (8%) hvis du lader mest på 11 kW AC og bilen står i almindelige temperaturer. Sæt L = 0,10-0,12 hvis du ofte lader på lav effekt (fx 1-faset 8-10 A) eller hvis det er koldt i carporten. Det er ikke præcist, men det er ærligt.

Den nørdede metode (min favorit)

Over en måned noterer du:

• kWh på elmåler (for ladegruppen eller hele huset, hvis du kan isolere det)
• kWh rapporteret af ladeboks

Lade-tab + standbyandel approx = 1 – (kWh_boks / kWh_elmåler).

Hvis elmåleren siger 380 kWh og boksen siger 350 kWh, så er tabet 1 – 350/380 = 7,9%.

Det er et brugbart tal. Og det er dit tal, ikke et gennemsnit fra en anden bil.

Typiske fejl i sammenligninger (dem jeg ser igen og igen)

Der er nogle klassiske måder at komme til at “vinde” en sammenligning på papir, og tabe den i virkeligheden.

Du sammenligner en “fra-pris” med din alt-inklusive pris

Hvis nogen siger “1,49 kr/kWh”, så spørg: er det kun energidelen? Er tariffer med? Er afgifter med? Er det kun i bestemte timer? Hvis betingelserne fylder mere end tallet, så er tallet ikke meget værd.

Du glemmer abonnementet, fordi det står et andet sted

Abonnementet ligger ofte som en separat linje. Det føles ikke som “el”. Men økonomisk er det præcis det. Især ved lavt forbrug.

Du regner pr kWh på elmåleren, men sammenligner med offentlig pris pr kWh i bilen

Offentlige ladepriser er pr kWh leveret fra standeren. Hjemme regner mange på elmålerens kWh. Det er ikke samme reference. Hvis du vil sammenligne fair, så korrigér for tab hjemme.

Du regner kun på én måned og tror, det er sandheden

En varm måned med lave spotpriser og lavt bilforbrug kan se fantastisk ud. Januar kan bagefter føles som en straf. Lav mindst to scenarier.

Du lader i spidslast uden at vide det

Hvis du konsekvent sætter bilen til kl. 17-19 og lader med 11 kW, så køber du strøm, når både spot og tariffer ofte er højst. Jeg siger ikke, du skal leve efter elpriser. Men vær bevidst om konsekvensen.

Beslutningsramme: hvilken aftale passer til dit forbrug?

Her er en enkel måde at vælge uden at drukne i tilbud.

Profil 1: Lavt ladeforbrug hjemme (0-150 kWh/måned)

Du kører lidt, eller du lader også en del offentligt. Her er faste abonnementsomkostninger farlige for din kr/kWh.

• Gå efter lav eller ingen fast betaling.
• Vær ekstra skarp på tab og standby, fordi de fylder relativt mere.
• Overvej om du reelt har brug for refusionsløsning, eller om det er “tryghed” du betaler for.

Profil 2: Mellemforbrug (150-350 kWh/måned)

Her kan abonnement give mening, men kun hvis det giver dig noget reelt: bedre pris, refusion, eller en boks/app der faktisk hjælper dig med at lade billigt.

• Regn to scenarier: med og uden abonnement.
• Se på time-of-use og om du kan flytte opladning.
• Hold øje med binding og vilkår.

Profil 3: Højt forbrug (350+ kWh/måned)

Pendling og meget hjemmeopladning. Her bliver time-of-use næsten lige så vigtigt som selve elaftalen.

• Prioritér styring til billige timer.
• Abonnement pr kWh bliver typisk lavt, så vægten flytter til spot+tarif.
• Overvej også installationens kapacitet og lastbalancering, så du ikke trigger hovedsikringerne.

Hvis du vil nørde lastbalancering og tavle-setup, så giver det mening at kigge i vores univers om hjemmeladning og installation. Det er tit dér, det praktiske spænder ben for den billigste plan.

Tjekliste: skift aftale uden at miste overblik

Jeg kan godt lide tjeklister. Ikke fordi livet skal være et Excel-ark, men fordi man ellers glemmer én linje på side 4 og betaler for det i 12 måneder.

• Notér dit reelle kWh-forbrug til opladning pr måned (gerne 3 måneder).
• Notér hvornår du lader: mest nat, mest aften, blandet.
• Find dit netselskabs tariffer for de relevante timer.
• Sæt abonnement og faste gebyrer ind som F i modellen.
• Vælg et tabstal (mål det, eller brug 8-10%).
• Lav to scenarier: sommer og vinter, eller billig time vs dyr time.
• Tjek binding, opsigelse og ejerskab af ladeboks (hvem ejer den efter aftalen?).

Hvis du ender med at ændre installation eller boks, så husk at elarbejde skal udføres af autoriseret elinstallatør. Jeg ved godt, at YouTube kan få alt til at se nemt ud. Men det her er ikke et bremseklodsskift. Det er din bolig og din forsikring.

Min lille nørdede bonus: regn med “kr pr nat”, ikke kun kr/kWh

Hvis du har spotpris og timeopdelte tariffer, kan det være mere praktisk at tænke: hvad koster en typisk opladning?

Eksempel: du lader 25 kWh i bilen en nat. Din pris_i_bilen er 2,40 kr/kWh. Så er natten 60 kr. Det er et tal, man kan mærke, og det gør det lettere at vælge adfærd. Flytter du opladningen til dyr tid og prisen hopper til 3,20 kr/kWh, så er natten 80 kr. Det er en espresso og et rundstykke. Hver gang.

Det er også dér, mange finder motivation til at få scheduler til at virke. Man skal bare passe på ikke at bruge flere timer på at optimere end man sparer. Jeg siger det som en, der vejer kaffebønner ned til 18,0 g. Der er en grænse.

Konklusionen, jeg selv bruger: ét tal, du kan sammenligne på

Hvis du kun vil have ét tal ud af alt det her, så gå efter kr/kWh i bilen og regn det på både “billig opladning” og “typisk opladning”. Det afslører hurtigt, om din aftale er god, eller bare ser god ud.

Og hvis du vil gøre det helt praktisk: regn også kr/100 km. Så kan du sammenligne din elbil med din gamle benzinbil på en måde, der faktisk giver mening i hverdagen.

Det er ikke magi. Det er bare at få alle prisdelene med. Og ja, det er lidt kedeligt. Men det er også sådan, man undgår at betale for myter.