Derfor bliver bilen sværere at kontrollere i sne og glat føre

På sne, is og sjap har dækkene meget mindre friktion mod vejen. Det betyder, at alt hvad du gør med rat, pedaler og gear, får større konsekvens. Små fejl bliver til store udskridninger.

På tør asfalt bider dækkene fast, så du kan accelerere, bremse og styre uden de store dramaer. På sne og is kan bremselængden være mange gange længere. Tests, som dækproducenterne laver, viser, at bremselængden på is kan blive op til omkring 10 gange længere end på tør vej, alt efter dæk og hastighed.

Friktionen er den samme ressource, du bruger til både at bremse, dreje og accelerere. Når det er glat, har du meget mindre at gøre godt med. Drejer du hårdt samtidig med, at du bremser eller giver meget gas, overskrider du hurtigt grænsen, og bilen begynder at skride.

Derfor handler sikker vinterkørsel om tre ting: at belaste dækkene blødt, at gøre én ting ad gangen (først bremse, så dreje, så accelerere) og at vælge dæk, der faktisk kan få fat i sne, sjap og is.

Før du kører: det vigtigste du skal have styr på

Inden du overhovedet sætter bilen i gear, skal du sikre, at den og du er klar til vinterkørsel. Godt udsyn og en forberedt bil er lige så vigtigt som gode køreevner.

Rens ruder, spejle, for- og baglygter grundigt for sne og is. Husk også tag og kølerhjelm, så der ikke ryger sne ned på ruden eller bagud på andre. Ifølge FDM kan du i værste fald få en betinget frakendelse, hvis du kører med stærkt nedsat udsyn.

Tjek at sprinklervæsken er frostsikret, typisk til mindst -21 grader, så systemet ikke fryser. Du kan læse mere om klar rude og udsyn i praksis i vores guide til klar forrude.

Planlæg længere tid til turen, så du ikke bliver presset til at køre stærkere end forholdene tillader. Tjek vejrudsigten og eventuelle varsler, især hvis du skal køre på mindre veje eller over broer, hvor der ofte er ekstra glat. Er din bil en elbil, er det også værd at have styr på din realistiske vinterrækkevidde, så du ikke står og mangler strøm i snevejret.

Sådan sætter du i gang i sne uden at hjulene spinner

Igangsætning er et af de svage punkter i vinterkørsel. Giver du for meget gas, eller slipper du koblingen for hurtigt, mister du grebet med det samme, og hjulene står og spinner i stedet for at flytte bilen.

Grundreglen er: mindst mulig kraft ned i dækkene, så de kan nå at få fat. Sådan gør du i en manuel bil på sne og is:

• Vælg 2. gear i stedet for 1. gear, hvis det er meget glat. Det reducerer motorens moment på hjulene og mindsker risikoen for hjulspin.
• Slip koblingen meget langsomt til bidepunktet. Lad bilen begynde at trække uden at give gas, eller med meget lidt gas.
• Hvis bilen kan rulle af sig selv på tomgang, er det ofte nok til at komme i gang. Mere gas kan du give, når bilen er i bevægelse og har greb.
• Hold rattet lige, så dækkene ikke samtidig skal både dreje og trække.

I en bil med automatgear har du ofte en sne- eller vintertilstand. Den begrænser gearskift og reducerer momentet, så igangsætningen bliver roligere. Nogle biler har en særlig “2”-position, som låser gearkassen i de lave gear og giver mere motorbremsning og rolig start.

Hvis hjulene alligevel spinner, så slip gaspedalen lidt og træk koblingen en anelse ind igen (manuel bil). Målet er at finde det punkt, hvor hjulene roterer næsten lige så hurtigt som bilen bevæger sig. Står hjulene og pisker sne, gør du det værre og polerer underlaget glat.

Igangsætning på bakke og hvis bilen sidder fast i sneen

Bakker og dyb sne afslører hurtigt, om du har forstået kunsten at holde momentum. Stopper du et dårligt sted, er det ofte svært at komme i gang igen uden at grave dig ned.

Skal du op ad en bakke i sne, er det en klar fordel at planlægge fremad. Hold farten jævn og relativt lav, men undgå at standse på selve bakken, hvis du kan. Sigt efter at stoppe på steder med bedre vejgreb, for eksempel hvor der er mere bar asfalt eller komprimeret sne.

Skal du igangsætte på en bakke:

• Vælg 2. gear (manuel) og find bidepunktet roligt.
• Træk håndbremsen, mens du finder bidepunktet, og slip den gradvist, når bilen begynder at trække.
• Hold rattet mest muligt lige og giv kun gas i små doser.

Sidder bilen fast i sneen, så undgå refleksen med bare at give mere gas. Det graver bilen længere ned og gør sneen under hjulene helt poleret.

• Rens sne foran og bagved de trækkende hjul med hænder eller skovl.
• Læg noget groft foran hjulene: sand, grus, måtter eller lignende, der kan give bid.
• Forsøg at gynge bilen: skift roligt mellem frem og bak, uden meget gas, så du får lidt bevægelse frem og tilbage og stille og roligt arbejder dig fri.
• Står du på ren is, kan selv små mængder grus eller sand gøre stor forskel.

Hvis det overhovedet er muligt, så parkér eller vent et sted, hvor vejen er ryddet bedre, i stedet for at kæmpe dig frem meter for meter i dyb, løs sne. At miste momentum på det værst glatte sted er ofte værre end at vente et kvarter på sneploven.

Sådan bremser du rigtigt på glat vej

Bremsning på glat vej handler om at være tidligt ude og gøre det blødt. Reagerer du sent, skal du bremse hårdt, og så løber du meget hurtigt tør for friktion.

Grundregler for bremsning i sne og is:

• Begynd at bremse tidligere end normalt. Tænk sekunder og bil-længder, ikke bare “lidt hårdere på pedalen”.
• Bremse mest muligt i lige linje. Få farten ned, inden du drejer, ikke midt i svinget.
• Brug små, bløde tryk på pedalen ved almindelig bremsning.

De fleste nyere biler har ABS-bremser (antiblokeringssystem). Med ABS skal du ved en nødopbremsning trykke hårdt på pedalen og blive ved at holde trykket, selv om pedalen vibrerer. Vibrationen er systemet, der pulserer bremsetrykket for at undgå hjulblokering og bevare en vis styrbarhed.

Har din bil ikke ABS, skal du i stedet pumpebremsning ved en hård opbremsning: flere hurtige, hårde tryk på bremsen i stedet for at låse den helt. Det er mindre effektivt end ABS, men det giver dig bedre mulighed for stadig at kunne styre en smule.

Motorbremsning er også et stærkt værktøj i sne. Når du slipper speederen og lader motorens modstand sænke farten, fordeler du opbremsningen mere jævnt på hjulene og belaster dækkene mindre brat.

• Ned ad bakke: gå et gear ned i god tid, så bilen holdes af motoren, og du kun skal bruge let bremsning.
• Automatgear: brug eventuelt “L”, “B” eller “2”-position, hvis bilen har det, så gearkassen holder et lavere gear og giver mere motorbremsning.

Hvis du mærker, at bilen begynder at skride ved bremsning, så slip bremsen en smule, ret bilen op, og brems så igen, men blødere. At stå med låste hjul på is gør dig bare til passager.

Fart, afstand og sving: de fejl der oftest gør vinterkørsel farlig

De fleste uheld i vinterføre handler ikke om “overraskende glat vej” alene, men om for høj fart og for lille afstand til de andre. Vinterkørsel kræver mere luft omkring dig.

Som tommelfingerregel anbefaler FDM 2-3 sekunders afstand i vinterføre. Faglig Senior peger på en simple tommelfingerregel: del farten i km/t med to, så har du en minimumsafstand i meter. Kører du 80 km/t, svarer det cirka til 40 meter som minimum, og gerne mere, når det er glat.

Bremselængden vokser voldsomt med farten. FDM har vist, at en fartreduktion fra 80 til 60 km/t næsten kan halvere bremselængden. Omvendt viser Faglig Senior-eksempler, at en stigning fra 60 til 80 km/t i glat føre kan fordoble bremselængden.

I sving er opskriften enkel: sæt farten ned, inden du drejer, og styr roligt igennem svinget uden pludselige rettelser. Giver du gas eller bremser hårdt midt i et glat sving, flytter du belastningen på dækkene abrupt, og så glider bilen ud.

Hvorfor dine dæk betyder alt i sne, sjap og is

Dækkene er din eneste kontakt til vejen. Alt det, du gør korrekt med rat og pedaler, kan være lige meget, hvis gummiet ikke passer til føret, eller hvis der næsten ikke er mønster tilbage.

Tre ting i dækket er afgørende i vinterføre:

• Mønsterdybde: hvor meget gummi og mønster, der kan gribe i sne og lede sjap og vand væk.
• Mønsterdesign: lameller og riller, der kan “skære” i sneen og øge friktionen.
• Gummiblanding: hvor blødt gummiet er ved lave temperaturer. Sommerdæk bliver hårde og glatte, når det er koldt.

Vinterdæk er designet til kulde, sne og is. Gummiet er blødere ved lave temperaturer, og mønstret har mange fine lameller, der kan bide i glat underlag. Helårsdæk med den rigtige vintermærkning kan være et kompromis i mildere vintre, men tests hos blandt andre FDM viser typisk, at selv gode helårsdæk ikke helt matcher de bedste vinterdæk i hårdt vinterføre.

Sommerdæk har derimod en hårdere gummiblanding og et mønster optimeret til våd og tør asfalt i plusgrader. I kulde, sne og is får de markant dårligere vejgreb. Flere kilder peger på, at bremselængden på sne kan blive tæt på dobbelt så lang på sommerdæk sammenlignet med vinterdæk, selv ved moderate hastigheder.

Når du sammenligner dæk, er det værd at kende forskel på M+S og 3PMSF:

• M+S (Mud and Snow) er en ældre mærkning, som i mange tilfælde bygger på producentens egen vurdering. Den siger ikke nødvendigvis noget om dokumenteret vinterperformance.
• 3PMSF (Three Peak Mountain Snowflake, bjerg med snefnug) betyder, at dækket er testet og godkendt efter en standard for sneegenskaber. Det er den vintermærkning, FDM og flere dækproducenter peger på som den relevante at kigge efter.

Vil du dykke mere ned i forskellen mellem helårs-, vinter- og sommerdæk, har vi en særskilt guide om valg af dæk til dansk vinter: helårsdæk eller vinterdæk.

Mønsterdybde, dæktryk og mærkning: det du faktisk skal kigge efter

Teorien om dæk er fin, men i praksis står du og kigger på fire sorte ringe. Så hvad skal du konkret undersøge, før du kører ud i sneen?

Mønsterdybde: Lovkravet i Danmark for personbiler er mindst 1,6 mm mønsterdybde. Men det er et absolut minimum, ikke et vinterråd. Falck, Michelin og FDM anbefaler typisk mindst 3 mm til vinterbrug, flere steder endda 3-4 mm for at bevare god sikkerhed. Er du nede omkring 3 mm på vinterdæk, er det på tide at planlægge udskiftning.

Dæktryk: Korrekt dæktryk er ekstra vigtigt i kulde. For lavt tryk gør bilen mere upræcis og kan øge bremselængden, mens for højt tryk mindsker kontaktfladen. Koldt vejr sænker trykket, så tjek det jævnligt i vintermånederne. Vi har en detaljeret guide om, hvordan kulde stjæler dit dæktryk, og hvordan du rammer det rigtige: vinter og dæktryk.

Mærkning: Kig efter 3PMSF-symbolet, hvis dækket skal bruges i vinterføre. M+S alene er ikke længere nok som sikkerhedsindikator. På siden af dækket finder du også belastningsindeks og hastighedskode, men de er mere relevante for, om dækket passer til bilen generelt end for selve vintergrebet.

Har du en bil, hvor dækslid og styretøj allerede driller, kan det også påvirke, hvordan bilen opfører sig på glat vej. Læs eventuelt vores artikler om dæk og hjul, hvis du vil dykke ned i montering, slid og fejlfinding.

Regler i Danmark: hvornår kan dæk være ulovlige i vinterføre?

Udover det rent sikkerhedsmæssige er der også kommet skarpere regler i Danmark for, hvad du må køre med af dæk i vinterføre.

Fra 1. juli 2025 gælder, at du ikke må køre med “åbenbart uegnede” dæk til det føre, du kører i. Ifølge FDM betyder det konkret, at du ikke lovligt må køre på sommerdæk på veje, der er is- eller sneglatte. Dækkene skal som minimum være mærket M+S i vinterføre, og ved hårdt vinterføre peger FDM på, at de også skal være 3PMSF-mærkede for at blive betragtet som egnede.

FDM oplyser desuden, at du risikerer en bøde på omkring 1.000 kroner per dæk, hvis du kører med dæk, der vurderes som åbenbart uegnede til føret. Det kan hurtigt blive en dyr beslutning at “tage chancen” på sommerdæk i sne.

Artiklen her er kun et kort overblik. Regler kan ændre sig, og detaljerne kan være mere nuancerede, end vi kan dække her. Har du brug for juridisk præcision, bør du tjekke de nyeste oplysninger hos for eksempel FDM eller politiet.

De mest almindelige fejl i glat føre

Afslutningsvis er her de klassiske fejl, der igen og igen giver problemer, når det er glat. Hvis du aktivt undgår dem, er du allerede langt:

• For meget gas ved igangsætning – hjulene spinner, og du polerer sneen glat i stedet for at komme væk.
• Panikbremsning – hårdt, pludseligt brems, ofte midt i et sving, i stedet for at bremse tidligere og ligeud.
• Store, hurtige ratudslag – du “river” i rattet, når bilen begynder at skride, i stedet for rolige, små rettelser.
• At stole på sommerdæk – troen på, at “det går nok”, selv om dækkene er hårde og næsten uden vintergreb.
• For lille afstand – især på motorvej og landevej, hvor én fejl foran hurtigt bliver til kædeuheld.
• At undervurdere sort is – vejen kan være glat, selv uden synlig sne eller rim. En god tommelfingerregel fra blandt andre FDM er: er der is på ruderne om morgenen, kan der også være is på vejen.

Som systematiker vil jeg tilføje én bonusfejl: ikke at øve sig, før det gælder. Find en tom, sikker plads, når det første snefald kommer, og mærk, hvordan din bil bremser og styrer på glat føre. Det giver en ro, du ikke kan læse dig til.